Nyhedsbrev nr. 22. – 22. januar 2022.
Fjernundervisning af landmændene i PHCS’s distrikter.
Om brug af radio i Corona lock down periode.
Denne gang omhandler nyhedsbrevet radioprojektet i PHCS. Et projekt, som ’bare’ skulle have været en ekstra serie udsendelser, men som kom til at give os en større indsigt i, hvad undervisning ’over afstand’ kombineret med Corona lock down kunne bringe med sig. Teamet i Uganda sad ikke bare ’med hænderne i skødet’, da Uganda blev Corona nedlukket, men var særdeles kreative for at nå ud til landmændene – og helst så mange som mulige.
Fra 2018-21 har der været to projekter i PHCS: Et stort projekt om resilience og bæredygtighed – natur, klima, socialt og økonomisk og så et lille projekt – radioudsendelser om ’climate smart agriculture’. I det store projekt var der indlejret 12 radioudsendelse og disse var ganske enkelt et hit og man efterlyste flere. Det blev der ansøgt om, og der blev bevilget i alt 26 ekstra radio programmer. Disse blev sendt i Radio Divine, der når ud til alle LUO talende, altså også videre end vores ’egne grupper’. Alle udsendelser handlede om ‘climate smart agriculture’ (se Nyhedsbrev nr. 14).
Her er vi i ’førerbunkeren’. Det er herfra, at vi når ud til landmændene med vores undervisning. Det er også hertil folk ringer ind med deres spørgsmål både under og efter udsendelserne.
Teamet bag radioudsendelserne:
En journalist er moderator og herudover har vi Ocen Ruby, som er agronom og har arbejdet med forsøg med podning af sheabutter på forsøgsstation i Lira. Han har været med i et DANIDA finansieret program om climate smart agriculture. Projectleder Edward Otimkene og landbrugs facilitator Prisca Aloba fra PHCS holder oplæg og derefter ringer lytterne ind og stiller spørgsmål til disse tre.
Der er mange, der ringer ind. Ikke alle når at komme igennem under udsendelserne, og mange har derfor også ringet efter udsendelserne. Der har været mere end 10 opringninger hver gang. Lytterne er kommet fra hele det område, hvor der tales Luo (stor forhåndsinteresse).
Sheabutter træ til journalisten.
Calliandra og sheabutter er nogen af de træarter, der har været talt meget om i radioudsendelserne. Her får journalisten, som var moderator overrakt nogle små træer, som tak for hans indsats. Læg mærke til T-shirten. DUFA og PHCS’ logo foran og et slogan om træplantning bag på.
Som led i projekterne blev der købt 500 T-shirts, som der blev printet slogans på. De blev delt ud til dem, der havde en særlig position. Andre betalte 20.000 Ush, der gik til at støtte PHCS’ arbejde.
Bestyrelsen for PHCS mener, at T-shirtene har været vigtige for at skabe interesse om træplantingen, og at de sammen med radioudsendelserne har skabt mere respekt om PHCS. Organisationen har fået mere autoritet (udveksling, gaver, PR og statslig anerkendelse, som har ledt til økonomisk støtte)
Møde med lytterne
Meningen var, at PHCS også skulle ’rykke ud og holde undervisning lokalt’. Mange grupper ville gerne vide meget mere. Her mødes Edward og Prisca med en gruppe lyttere på Amie School. Desværre nåede PHCS kun at afholde 4 møder, inden en ny bølge corona lukkede for møder uden for Kwania Distrikt
(ser behovet og møder folket, hvor de er)
4 nye grupper i Kwania
Da der blev lukket af for indendørs møder og for møder uden for distriktet, koncentrerede PHCS sig om Kwania, hvor radiolyttere dannede 4 nye grupper, som plantede træer og meldte sig ind i PHCS. Her ses gruppen ”Good Shepards” i Aboko.
(sammen-hold og satse på kvinderne)
De 4 nye grupper har plantet demonstrations- haver i august/september 2021, efter tørken i foråret 2021 og den totale lock down på 42 dage i juni/juli 2021. Det samme har 8 “gamle” PHCS grupper i Kwania gjort.
Alle grupperne har fået træer fra PHCS, og enten har projektlederen Edward eller landbrugsrådgiveren Pricsa besøgt dem 3 gange, så der er blevet fulgt op på træplantningen.
Det har kun været muligt at arbejde med grupper i Kwania.
Grupperne har plantet calliandra, som danner kvælstof-fikserende knolde, der tilfører jorden næring.
Calliandra træet skal beskæres hvert år for ikke at skygge for andre afgrøder, også dem, der gror under træet. Smågrenene bruges til dyrefoder og kompost. Større grene kan bruges til brænde og byggeri.
Planteskole
I et lille skyggefuldt område nær hjemmet kan de sårbare småtræer
e
passes af familien. Nogle medlemmer samler selv frø af calliandra, som de sår og har i ’nursery’. Småplanterne sælger de senere til andre gruppemedlemmer i egen eller andre grupper, som har haft mindre held med calliandra
(et videns frø er sået og et (penge)træ vokser op)
I 2020 købte PHCS en masse frø, hvoraf hovedparten blev sået direkte på voksestedet. De allerfleste af de ny-spirede planter døde under tørken. Det er derfor godt, at der nu er medlemmer, der selv har træer, der sætter frø, så de kan forsyne andre med frø.
PHCS har også fordelt frø af sesbania, der har nogen af de samme egenskaber som calliandra. Nogle få medlemmer har haft held med sesbania, der er mere tørkefølsom end calliandra.
En tredje art er leucenia, som desværre alle døde under tørken.
Sheabutter træ.
I radioudsendelserne har sheabutter haft en høj prioritet. De er tørkeresistente, olien er eftertragtet som spiseolie og der er et marked for sheabutter til kosmetik.
Træet gror langsomt. Her er et 7-8 år gammelt træ (giv tid, det kan betale sig)
Hvad er det så for indsigt vi har fået?
Jo PHCS har oparbejdet en goodwill med deres måde at være på. De ’leverer varen’, man kan stole på dem. Tidligere undervisning, radioudsendelser og T-shirt er med til at forme PR billedet, giver dem autoritet og respekt. Der var et ønske fra bønderne om flere radio udsendelser og der var stor forhåndsinteresse. Et ønske, der er blevet imødekommet fra vores side via ansøgning til CISU.
PHCS overholder kodex om udveksling og gave-givning. Det er vigtigt i alle samfund, selv DK.
Folk har taget fri fra arbejde, går langt for at få viden. PHCS leverer igen varen. Disse farmere får ikke diæter for at deltage i at ’få viden’. Det er noget, som den enkelte vil, fordi vedkomne kan se, at det gavner dem alle. Det ligger indlejret i co – operativets ide. PHCS har lært at give en svær viden fra sig, og de følger fysisk op det til nystartede grupper, der har meldt sig ind efter udsendelserne.
Det er ses igen, at kvinderne kan lave stærke sammenhold, og her kan de vise deres indsigt i viden omkring jorden. Denne form for skole er supernyttig og givende, og kvinderne griber med det samme og omsætter nye viden bl.a. til demo- haver og planteskoler.
Måske er det ikke kun den unge knægt, der har knækket koden til større økonomi. Det kunne også godt være den enlige enke. I hvert i fald, så giver projektet mulighed for iværksættere indenfor Nursery (og måske også andre ting, som vi ikke ved noget om endnu, bl.a. skolehaver, frugthaver og biavl).
Tiden er jo et vidt begreb. Det er dejligt, at der er nogle, der tænker på tiden og det er godt, at det er med, som en faktor i ‘climate smart agriculture’, giv tid, det kan betale sig. Nogle træer, bl.a, sheabutter kræver lang tid, inden der kan høstes på dem.
Her i DUFA må vi nok sige:
Det er utroligt hvad 68.000 kr. i grant fra CISU kan afstedkomme: PR, respekt og autoritet til PHCS, 26 ekstra radioudsendelser, ny viden, nye grupper, demo-haver og planteskoler. Radioudsendelser, møder og opfølgning on the ground giver utrolig god mulighed for at projektet lykkes. Små frø er sået, både til nye træer, men også til ny viden.
Jeg synes, at I fortjener at se kommentarerne fra CISU:
Thank you for the final report concerning your grant ”USE OF RADIO TO INFORM THE LANGO SPEAKING FARMERS OF NORTHERN UGANDA HOW THEY AND THE ENVIRONMENT CAN GAIN FROM PLANTING MORE TREES” (20-2662-SI-jun).
CISU has read the final report and have the following comments:
From the report, it seems the implementation of the project has worked very well. Considering the relatively small budget, it is quite impressive to read the broad outreach of the project. The combination of radio programs with demonstration gardens of trees complements well to reach both a broad audience with messages, as well ‘hands-on’ tree planting tools. It is also positive to read how the intervention helped to boost the prestige and authority of the partner, PHCS.
The report outlines the activities by and large have been conducted as planned, and as a note in the event a similar new project should be pursued in the future. It would be interesting to read more reflections, on how the audience appropriate and apply the messages they receive on radio; e.g., are the messages useful, are the radio hosts skilled in communicating the messages on radio, how did the radio messages support the activities in the demonstration gardens, and to what extent radio (still) is the most useful media for also the younger generation.
With this as a closing remark, we wish you and your partner all success in the future.
Bedste hilsner fra Gwilli/ informationsmedarbejder.